Eventyruniverset
Liza Bruun
Forfatterforedrag i børnehøjde
Workshop for fagpersoner og andre nysgerrige voksne: børns fantasi og følelser.
Illustrerede børnebøger med dialogisklæsning




Den dialogiske samtale

Når alle i fællesskabet lægger en mælkebøtte i spanden med vand, mærker alle, at de er en del af noget større. Sådan er det også med samtalen.
Jo flere samtaler, vi inviterer barnet ind i, desto bedre muligheder giver vi det for at kunne kommunikere og udtrykke sig – både verbalt og nonverbalt.
Når børn lærer at tale, kommunikere og deltage i en dialogisk samtale, kræver det mere, end vi måske tror.
En samtale mellem barn og voksen er nemlig ikke nødvendigvis dialogisk.
Her er et eksempel på en samtale, hvor barnet får stillet et ledende spørgsmål, som begrænser dialogen:
En forælder spørger sit barn:
"Hvad har du lavet i dag?"
Børn i daginstitutioner og indskolingen lever i nuet og har ofte svært ved at opsummere hele dagen på kommando. De vil måske svare: "Det ved jeg ikke" eller "Det kan jeg ikke huske."
Børnene kan som regel godt huske, hvad de har lavet, men fordi de befinder sig i et andet rum og med et andet fokus, er deres opmærksomhed et helt andet sted.
Her er derimod et eksempel på en dialogisk samtale:
En forælder siger til sit barn:
"Jeg har lyst til at fortælle dig noget om min dag … Har du lyst til at fortælle mig noget om din?"
Her bliver barnet inviteret ind i samtalen ved først at lytte til eksempler, som det kan spejle sig i. Når barnet hører konkrete fortællinger, bliver det lettere for det at koble dem til sine egne oplevelser.
I den dialogiske samtale oplever barnet at være medskaber af samtalen – og netop derfor viser det også større engagement og lyst til at deltage.
Aktiviteter i alt slags vejr

Byg et sandslot
Tag en tur i sandkassen eller til stranden og byg det flotteste sandslot.
Brug evt naturmaterialer i finder, til at udsmykke slottet; Grene, blade, sten, skaller, tang mm.
Medbring gerne skovl, spand og andet udstyr. Men man kan SAGTENS bygge med de bare næver.

Iskunst på en frostdag
Iskunst er sjovt, lærerigt og smukt at se på. Det kan hænges op som udsmykning.
Fremgangsmåde:
Vand (evt med frugtfarve i)
en skål, tallerken el. lignende til at hælde vandet i.
snor eller som på billedet en piberenser, til at kunne hænge op med.
Find forskellige ting fra naturen og læg i vandet.
Dagen efter er alt frosset til is, og er klar til at blive hængt op.

Træfolket
Tag i skoven med nogle kridt, noget ler eller naturmaling (Vigtigt at det er naturmaling, så det ikke skader træet og naturen)
Giv fantasien frit spil og lad træfolket komme til syne.

Malerier i sneen
Sne kan bruges til mere end at kælke på og bygge snemænd af. man kan også lave smukke og farverige snemalerier. Byg en ramme ud af grene eller andet naturmateriale. Kom vand og frugtfarve i en plastikflaske og lav et lille hul i låget. mere skal der ikke til. god fornøjelse.

Byg en rede
Reden kan både bruges til leg og som påskerede.
Birkegrene er perfekte til at bygge reder med. Grene er smidige og nemme at arbejde med. Tag evt. på tur og saml de nedfaldne grene. tag også noget mos og to kviste med hjem. Så er du klar til at bygge din rede.
Fremgangsmåde:
Birkegrenene foldes i en cirkel og vikles ind i hinanden. Herefter sætter du de to kviste på tværs i bunden og herefter lægger du mos på. Nu er reden klar til at lege med, eller til at udstille.

Blomsterkort
Tag på tur og find blomster og blade. Læg dem i en blomsterpresser, eller blot i en tyk bog. Lad herefter bladede ligge en lille uges tid. Tag ud i naturen og sæt jer på et tæppe og lave smukke og kreative blomsterkort.
du kan b.la bruge:
Karton, tape, farver/tusser, saks, lim.
